lørdag den 26. maj 2012

"nyt" køkken al-rum


Vi har haft mureren på besøg, på et par timer havde han og en lærling hurtigt brudt det mur ned vi skulle have brudt ned. Vi vil nemlig gerne have et lyst og åbent køkken, og så ville vi have mere lys i rummet.


Mens vi venter på den bærrende bjælke, har vi soldater  på besøg, det er de blå stænger... Og her gik jeg og troede soldater var sådanne nogen der gik i skoven og legede krig.


Her har du et før billede, den lille døråbning og den tunge mur, er tragiske. Og ikke mindst det gigantiske køleskab... Det skal ud, vi har ikke brug for så meget plads til mad. 


Før billede af køkkenet, du kan se hvad jeg mener ikke, det er lidt trangt. Og så er der mere end rigeligt med skabsplads, så det gør ikke noget at vi mister 3 skabe.

Og som du nok kan regne ud, har jeg ikke strikket meget i dag. Jeg har godt nok ikke brudt ned, men pudset savsmuldtapet ned, så de får en mere glat overflade inden vi maler, om det virker ved vi ikke endnu... Men det er helt sikkert et forsøg værd, efter som det ikke er nemt at dampe det af gips vægge uden at ødelægge væggen. Nå men hvis det lykkes, skal jeg nok skrive lidt om processen her.