torsdag den 19. juli 2012

Qoperfina fra Mohair by Canard - tørklæde


Jeg har skrevet opskriften, til et lille tørklæde, strikket ganske lidt, og nu har jeg så sendt garn og opskrift til Kolding til en af mine søde strikke damer. Susan, der strikker denne opgave for mig kan  glæde sig til at få dette skønne garn Qoperfina fra Mohair by Canard på pindene, det er så tyndt, blødt og lækkert... Og så er der jo det med det der kobber, det skulle gøre så meget godt for dig... det kan du læse meget mere om på denne side. Under alle omstændigheder, om man tror på at kobber har helbredende effekt eller ej, så er garnet, noget så blødt og lækkert, måske nok noget af det blødeste jeg kender.



Inspiration til herre sweater


Min gode strikke ven Vithard, har spurgt til om ikke jeg kunne lave en herre sweater i gobelinstrik, og længe har jeg tænkt og tænkt og tænkt... Da jeg pakkede gammelt porcelæn ud her i formiddags, lå dette avis billede mellem et par tallerkener. jeg kan ikke se om det er stof eller strik, billedet er så utydeligt, jeg kan heller ikke se hvem designeren er. Under alle omstændigheder, er min ide til en herre sweater ved at forme sig, og inspirationen er hentet her.