torsdag den 20. juni 2013

Hedetur

Puh ha det var en varm dag... Vandet er helt perfekt, køligt, stille og rent. I morgen skal jeg ud i min første tur i kajakken...  Er ret spændt. Ib har fået iblinger = min veninde Jane har en hunkat der hedder Ib, hun har fået killingen... Så nu skal vi have kat.
Min aftale med Nanna måtte jeg aflyse, de 3 modeller ligger og pynter på mit spisebord...

Vuf Vuf cardigan for Filcolana


Min strikkedame Jette er i fuld gang med at strikke Vuf Vuf cardiganen. Hun har netop modtaget diagrammet, og sidste del af opskriften. Dette er str 4-5 år. Opskriften går fra str 1 år/80 cl, 2 år/92 cl, 4-5 år/104-110 cl og 5-6 år/116-122 cl. Det er en masse dejlige designs jeg har gang i til Filco-Nanna. Der er ingen tvivl om at, jeg synes det er super fedt, det er dejligt at haven en fast kunde der aftager så meget.

Kiiro kant

Krebsemasker, blev foreslået. Dem har jeg aldrig hæklet, så måtte lige nær kikke en video. Det bliver bare rigtig fint, og er super nemt. Krebsemasker er min nye yndlingsmaske at hækle.