mandag den 19. august 2013

Der bliver tegnet

Og tegnet og tegnet, nu mangler jeg bare lige 3 mere, måske 5... Intet problem hvis det var vinterstrik... Nu er det bare sommerstrik, det giver en del begrænsninger.
Sidder og tegner lidt blondestrik nu, mon ikke hulmønstre lige er sagen? 

Hvad skal du i Efterårsferien?


Måske skal du til Tværsted på et af de mange kurser jeg udbyder for Isager i  oktober uge 42?

søndag d. 13. - mandag d. 14. Customize.
tirsdag d. 15. - onsdag d. 16. Grafisk gobelin 
torsdag d. 17. - fredag d. 18. Dekoration på strik 
Søndag. d. 20. Sokker 

Morgenstrik

Bil florlette bluse i Rasmillas yndlingsgarn, og Brushed lace, er denne uges morgenstrik. Jeg forventer ikke at blive færdig med den, bare jeg får forstykket færdigt, så er jeg glad. De mange knopper som du ser i det mørke stykke, sidder endeligt i hænderne ( 7 i 1 på RS, 7 vr sm på VS). 
Dagens arbejde står på 13 design oplæg, til sommer 2014. Jeg har tegnet ét....  Når jeg tegner 13, er det ikke alle 13 der bliver til noget, der skal være noget for de 3 firmaer at vælge i mellem. Noget af det er hemmeligt, frem til det udgives, og andet kan jeg skrive og tage billeder af til bloggen som jeg har lyst til :-) 
Så selv om jeg ikke kan blogge frit om alt længere, så er der stadig en masse jeg kan blogge om, og dele med jer. 
Ud over designoplæg, så skal min kursus og workshop side opdateres.... Jeg skal lave workshopmateriale til Dimserier... 
Selvfølgelig skal jeg så også strikke på min sweater med applikation :-) men det bliver vist først i aften.