onsdag den 9. april 2014

En lækker sag fra min strikkedame Susan


I en kort periode, havde Susan ikke så meget strik fra mig, så hun tilbød fluks at strikke en trøje jeg selv drømte om at strikke... en dag jeg fik tid... læs indlægget om 10 trøjer her. Susan ønskede sig blot et signeret eksemplar af Rachels Ti trøjer (den var jo nem, efter som Rachel er en god veninde), og garn til en trøje til sig selv. Garnet bestilte jeg hos en anden god veninde nemlig Sanne indehaver af Rasmilla strik og design. Det lækre Håndværksgarn fra Hjelholts Uldspinderi er jeg ret ret vild med, jeg kunne nu godt tænke mig at lave en bredere farvekort for Henrik, der er lige et par farver der mangler ;-) Heldigvis er jeg ret vild med denne fv 14 Petrol.



Jeg ville rigtig gerne vise trøjen på, den er nemlig bare så meget federe på... Men ak, Michael er ikke rigtig hjemme i dagstimerne for tiden, så I må nøjes med billederne her. 



Ryggen er jeg helt vild med. Sno/hulmønsteret ligner små kæder af hjerter, og det er lige hvad trøjen oser af, kærlighed, varme og rå-hygge...

Nu vil jeg kravle i trøjen, drikke en kop varm te, og strikke lidt.

TAK SUSAN du er en engel