mandag den 11. september 2017

Hvordan tjener en strikdesigner sin løn (kan man leve af at skrive opskrifter? DEL 1 af 5) 👀

Et spørgsmål der gå igen og igen, både på mail, og når jeg er ude og holde foredrag... 

Kan du leve af at skrive opskrifter? 

Det korte svar er NEJ, det kan jeg bestemt ikke, i gennemsnit sælger jeg 1-5 opskrifter om dagen, nogle dage lidt flere og nogle dage slet ingen - det kan man hverken leve eller dø af. 

Men når nu jeg LEVER af at være strikdesigner, hvordan er det så jeg tjener min løn? Det vil jeg lave en lille serie om. Dette er del 1 af 5, hvor jeg åbent fortæller om, hvordan jeg som strikdesigner tjener penge. 

En af de ting jeg tjener penge på, er bla. at lave teknikvideoer for firmaer. Woolspire, var de første der bookede mig til at lave videoer se med her. Siden Woolspire åbnede sin hjemmeside, har jeg arbejdet freelance for dem, og lavet et hav af opgaver. Videoerne her har været en af de sjove arbejdsopgaver. Det med at få lov til at arbejde sammen med en professionel foto/vidoegraf. 

De første videoer skød vi i 2014 - du kan læse mere om vores tanker bag videoerne her.  Woolspire hyrede mig til at lave, en række foto vejledninger og videoer, som de kunne bruge på deres hjemmeside. Du finder videoer på deres Youtubeside, mens foto vejledningerne ligger på deres blog

Når jeg bliver hyret til en sådanne opgave, aftales der på forhånd om, jeg arbejder på timeløn, eller en fast pris. Det er her man skal holde hovedet koldt, og sætte pris på sig selv og vurderer den opgave, man siger ja til. Det kræver øvelse, at afstemme den aftalte pris og timer man arbejder. 

På den måde har jeg i en periode en indtægt på at arbejde freelance for et firma, hvor jeg kommer ind til dem og arbejder nogle timer hver uge. PT laver jeg et super fedt StrikkePodcast med Knit By TrineP for Woolspire - se med her.

Senest er jeg blevet booket til at lave et onlinekursus for en undervisningsportal - men det projekt kan jeg ikke fortælle mere om endnu. 

Del 2 kommer til at handle om, hvordan jeg arbejder med bladene. 

Læs de øvrige 4 indlæg