onsdag den 18. april 2018

Strikke Bootcamp 2018 - Bliv en ørn til at strikke sokker er åben🤗


Årets fedeste Strikke Bootcamp foregår hjemme i din sofa... fra tirsdag d. 24. april til tirsdag d. 22. maj 2018.

Hver uge modtager du en mail med opgaver i form af en til flere video'er samt opskrifter på tekst. 

Senere på ugen går jeg live på FB i en Q&A og svare på spørgsmål, og går i dybden der hvor der kan opstå problematikker. 


DU LÆRE 👇🏻
Drømmer du om at lære at strikke sokker? 
  • At få helt styr på det der med hælen - og undgå huller der hvor du samler op.
  • At kunne strikke fra tåen og op, eller skaftet ned.
  • At kende mere end en hæltype.
  • At kende mere end en type tå.
  • At finde den perfekte form.
  • At finde motivationen til sok nr 2.
  • At strikke i et fællesskab sammen med andre sokke gale.
  • At tune helt ind i sokkens forunderlige univers sammen med mig i 5 uger.
På vores Strikke Bootcamp 2018, bliver du en ørn til at strikke sokker!
  • Du får mulighed for at vælge om du vil strikke på Strømpepinde eller Magic Loop.
  • Du vælger selv om du vil strikke tå op eller skaft ned.
  • Du lære flere typer af sokketeknikker - for at kunne tage et bevidst valg, og at bruge de elementer der matcher din type fod (hæltyper, tå typer, skaft).
  • Du kommer med i en lukket Facebook Gruppe, hvor jeg hver uge holder Q&A ud fra de spørgsmål du har (i forhold til ugens opgave) 5 dage i ugen tjekker jeg ind og kan hjælpe, hvis du er gået i stå, eller har problemer med sokken.
  • Hver uge får du et digitalt kompendium med tekst, billeder og videoer på dansk, der viser dig de teknikker vi arbejder med (du får både til tå op og skaft ned - Så du efterfølgende kan prøve kræfter med det du ikke fik arbejdet med i vores Strikke Bootcamp).
  • Du får 2 basisopskrifter på sokker (hvor du kan bytte om i elementerne).
  • Facebook gruppen er åben yderligere 3 uger efter vi har afsluttet vores Strikke Bootcamp, og jeg vil stadig tjekke ind og svare på spørgsmål, dog ikke så ofte som under selve Strikke Bootcampen. 
Alt foregår online over 5 uger, med nye opgaver hver uge. Du kan være med hjemme fra din sofa når det passer dig. 

Køb din plads her - der lukkes for tilmeldinger søndag d. 22 kl 20. 

mandag den 9. april 2018

Er Strikke Bootcamp 2018 - Bliv en ørn til at strikke sokker, noget for mig? 🦅


Med hjælp fra mine følgere på Instagram filmede jeg i torsdags denne Q & A video... Er strikke Bootcamp 2018 - Bliv en ørn til at strikke sokker, noget for mig. 


I videoen svarer jeg på en lang række dybdegående spørgsmål, for at du kan beslutte dig for om min Strikke bootcamp er noget for dig. 

En ting er sikkert drømmer du om at strikke sokker - så er det noget for dig! 

Strikke Bootcamp - Bliv en ørn til at strikke sokker - er et 5 ugers online kursus, hvor du hver uge modtager en opgave på email. Kurset er tilknyttet en lukket pop up Facebook gruppe (gruppen lukkes i uge 24). Læs mere om Bootcampen her.

Mange spørgsmål går på, hvilket niveau man skal være på for at deltage, eller om man nødvendigvis skal være på Facebook for at være med. 

Jeg åbner for salget af pladser i uge 16, og vi går i gang i uge 17 - tilmeld dig nyhedsbrevet her og få en mail når jeg åbner for salget.  

Kurset vare i 5 uger fra uge 17 - 21

Pris for 5 ugers  online sokkekursus 150 kr (30 kr om ugen). 

I uge 16 kan du få en lille gratis smagsprøve på, hvad vi skal arbejde med - på min Facebook side (og i nyhedsbrevet) giver jeg i 3 dage en lille strikke opgave - på 3. dagen har du strikket en lille mini sok.

Kurset sælges ikke efterfølgende - men brudstykker af kurset laves til digitale kompendier, der kommer til salg for 75 kr stk. Vil du fx kun lære at strikke hæltyper, men er ligeglad med pasform, tå typer og om hvad man skal tage højde for når man bytter et element ud... så kommer Kompendiet "lær at strikke hæle" til salg til efteråret, det samme er gældende for Kompendiet "lær at strikke den perfekte tå"

Læs mere om Bootcampen lige her


onsdag den 4. april 2018

3 måder at strikke vrang på (strik vrang begyndere)

Jeg hader bare at strikke vrang! Den udtalelse er en af dem jeg høre oftest når jeg underviser i strik. Måske har jeg en løsning til dig her - så du bliver venner med vrangmasken;-)


I denne video giver jeg dig 3 måder at strikke vrang på, måske finder du en du kan lide (alle 3 er vist i slowmotion).

Den første vrang jeg viser, strikkes ved at holde garnet foran pinden, det er den de fleste her i danmark lære. Den giver en god trådspænding, og de fleste får let et jævnt strik, når de strikker den. Der findes flere måder at holde fingeren på - mit er lidt kejtet, da det ikke er min foretrukne metode... Er det din får du meget hurtigt en mere glidende bevægelse med din pegefinger.

Den anden vrang jeg viser, strikkes ved at holde garnet bag pinden, det er min favorit, og den jeg strikker mest. Med denne vrang er det dog svære at få et jævnt strik, da man let kan komme til at hive for meget i den maske man strikker.

Den tredje vrang jeg viser, er faktisk en kombination af 2 strikkemetoder. Jeg bruger den engelske strikkemetode til vrang, og strikker på den måde baglæns med retsiden ind mod mig, og strikker fra højre mod venstre.
Jeg strikker almindeligt ret, og så engelsk vrang tilbage. På den måde, behøver jeg ikke at vende mit strikketøj. Med denne metode opholder du let et fint strik, da det er let at holde trådspændingen og du arbejder ikke meget i maskerne.

Husk altid at arbejde ude på spidserne mens du strikker, og før så masken helt op på pinden inden du strikker den næste - ellers vil dit strik blive for stramt.
Link til Politikens strikke og hæklebog

Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.

Shop andre bøger på Saxo via dette link og støt mit arbejde med gode strikkevideoer.